Familien/familierådgivning

Når en i familien ikke trives, kan det påvirke alle. Det er i relationerne, vi bearbejder vores oplevelser. Derfor er det vigtigt, at vi får talt om det der gør ondt eller står i vejen, så alle i familien kan mærke, at de har en betydning for hinanden.

I en familieterapi kan der bringes flere perspektiver i spil, således familien får et mere nuanceret billede af det de står i. Nye veje og positioneringer i familien kan bidrage til at både børn og voksne i en familie får en oplevelse af at befinde sig et sted, som opleves som et forudsigeligt og trygt sted at være.

Alle i familien vil få en oplevelse af, at man får talt med hinanden om det der sker. Om hvordan man har det indeni og hvordan man kan passe på sig selv og hinanden i familien.

Samtalerne kan afholdes hos mig i klinikken eller jeg kan komme til jer som familie. Hvis dette ønskes skal der betales 300 kr. for køretiden samt statens takst pr kørte km.